Færre arbejdsulykker end sidste år – indtil videre
I 2022 var antallet af arbejdsulykker steget til det højeste i fem år – nu ser det ud til, at det langsomt går den anden vej
Vi er godt halvvejs igennem 2023, og Arbejdstilsynets statistik viser, at tallet for anmeldte arbejdsulykker fra elektrikere den 22. juni har nået 440.
Fortsætter anmeldelserne med at rulle ind i samme tempo resten af året, vil vi med udgangen af 2023 ligge under de 900 anmeldelser i ’22 og muligvis også under de 885 i ’21. Tallet viser også, at der i andet kvartal ’kun’ er indberettet 160 el-arbejdsulykker mod 280 i første kvartal.
Det går altså den rigtige vej, selv om tallene stadig viser, at rigtig mange – og alt for mange – elektrikere kommer til skade i forbindelse med deres arbejde.
Der dog en ’tradition’ for en lille stigning i arbejdsulykker, når sikkerhedssko erstatter badesandaler efter sommerferien, og arbejdshjernen lige skal falde på plads efter nogle uger i lavt gear. Vær derfor ekstra opmærksom på hinanden, når hverdagen rammer igen.