Fysisk arbejdsmiljø

Det fysiske arbejdsmiljø er det, vi kan sanse – se, høre, lugte og mærke i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

Når man taler om fysisk arbejdsmiljø, så skal man overordnet set være sikker på, at arbejdspladsen er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske sundhed.

Det er afgørende, at den fysiske arbejdsplads er indrettet, så den passer til det arbejde, der skal udføres.

Det gælder indeklima, støj/akustik, kunstig belysning og dagslys, vibrationer, farlige stoffer som kemikalier samt maskiner, udstyr og tekniske installationer, medarbejdernes beklædning eller brug af personlige værnemidler som sikkerhedshjelm eller åndedrætsværn.

Læs mere om reglerne for faste og skiftende arbejdssteder her:

Fysisk arbejdsmiljø

MSB – Muskel-skelet-besvær

Muskel- og skeletbesvær er udbredt blandt elektrikerne på samme måde som mange andre på de danske arbejdspladser.

Ca. halvdelen oplever i løbet af et år besvær fra kroppens muskler, sener eller led med dertilhørende kar og nerver.

Muskel- og skeletbesvær er en fællesbenævnelse for smerter, stivhed eller ømhed i kroppens led, ledbånd, sener, muskler og knogler samt dertilhørende kar og nerveforsyning.

Ofte optræder andre symptomer som fx hævelse, bevægeindskrænkning og funktionsbegrænsning samtidigt.

Hvor hurtigt man kommer sig over muskel- og skeletbesværet, er afhængigt af kroppens generelle tilstand, fx træningstilstand. Desuden er der en række psykosociale og personlige faktorer, der kan have indflydelse på muskel- og skeletbesværet.

Lettere former for muskel- og skeletbesvær i forbindelse med arbejdet er ofte reversible, dvs. besværet forsvinder igen.

Lettere former for muskel- og skeletbesvær er ikke sygdomme, men besværet er en advarsel om, at man ikke bruger kroppen hensigtsmæssigt i arbejdet, og at der skal ske nogle ændringer. Hvis advarslen ignoreres, og belastningerne fortsætter, kan besværet udvikle sig til længerevarende og alvorlige smertetilstande og tab af arbejdsevne.

Læs mere om muskel-skelet-besvær (MSB) i link nedenfor:

Hvis du er i tvivl om noget, så tag fat i din arbejdsmiljørepræsentant eller din lokalafdeling.

Find din lokalafdeling

EGA – Ensidigt gentaget arbejde

Der er tale om ensidigt, gentaget arbejde (EGA), når ensartede arbejdsbevægelser gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen som led i det daglige arbejde.

Arbejdet vurderes ikke som ensidigt, gentaget, hvis de ensartede bevægelser udføres mindre end ca. 10 pct. sammenlagt af den tid, det pågældende arbejde udføres.

Gener og helbredsskader efter ensidigt, gentaget arbejde er især knyttet til nakke, skuldre og arme. Noget som mange medlemmer kender til.

Arbejdet bør kortlægges, og risikoen ved EGA vurderes i forbindelse med arbejdspladsvurdering (APV), når der på en virksomhed foregår arbejde, hvor ensartede bevægelser gentages med stor hyppighed, eller der arbejdes med kortvarige arbejdscykluser.

Tænk over:

Varigheden af de enkelte arbejdscyklusser med gentagne bevægelser
Varigheden af arbejdet
Tilstedeværelsen af forværrende faktorer
Valg af arbejdsmetode

Læs mere om endsidigt, gentaget arbejde (EGA) her:

Hvis du er i tvivl om noget, så tag fat i din arbejdsmiljørepræsentant eller din lokalafdeling.

Find din lokalafdeling

EBA – Ensidigt belastende arbejde

Ensidigt, belastende arbejde (EBA) er arbejde, som belaster kroppen eller psyken på samme måde over længere tid.

Ensidigt belastende arbejde udgør en risiko for muskel- og skeletbesvær – eksempler på EBA er:

Ensidigt gentaget arbejde
Statisk arbejde med at holde og bære
Monotomt arbejde
Arbejde, der kræver stor opmærksomhed eller koncentration
Arbejde, der stiller store krav til syn eller hørelse

Sørg for at indrette arbejdspladsen, så du kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger uden for store krav til at anvende kraft. Sørg for, at bruge egnede hjælpemidler, så du ikke skal håndtere genstande manuelt.

Planlæg arbejdet, så det bliver med passende variation og pauser.

Læs mere om ensidigt, belastende arbejde her:

AT-vejledning: Ensidigt belastende arbejde

Hvis du er i tvivl om noget, så tag fat i din arbejdsmiljørepræsentant eller din lokalafdeling.

Find din lokalafdeling

Vinterforanstaltninger

Perioden for vinterforanstaltninger er 1. oktober til 31. marts. Læs hvilke særlige foranstaltninger der skal tages højde for her:

Vinterforanstaltninger

Gravid på job

Graviditet er en glædelig begivenhed. Men der er nogle ting, du skal være opmærksom på i forbindelse med arbejdet.

Din arbejdsgiver skal – når han/hun bliver bekendt med, at du er gravid eller ammer – sørge for, at det i arbejdspladsvurderingen vurderes, om der er en risiko for, at du er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen.

Dansk El-Forbund anbefaler altid, at virksomheden igennem samarbejdet i AMO udarbejder en APV og politik for gravide medarbejdere. Hvis det her vurderes, at en risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amning, skal arbejdsgiver foretage sig følgende i prioriteret rækkefølge over for den gravide eller ammende:

Sørge for tekniske foranstaltninger eller ændret indretning af arbejdsstedet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt at:
Ændre i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt at:
Overføre den gravide eller ammende til andre opgaver, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt at:
Beslutte, at den gravide eller ammende ikke må beskæftige sig med det pågældende arbejde.

Læs mere om gravid på jobbet her:

Hvis du er i tvivl om noget, så tag fat i din arbejdsmiljørepræsentant eller din lokalafdeling

Find din lokalafdeling

Hviletid og fridøgn

Hviletid og fridøgn er af afgørende betydning ikke kun for helbred, men også for familieliv og fritidsaktiviteter. Det er dig, der kommer til at betale prisen, hvis forholdene ikke er i orden.

Hviletid og fridøgn er med til at sikre en fornuftig sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Derfor er det vigtigt, at reglerne overholdes, men der skal ikke kun tælles timer og dage. Du og virksomheden skal først og fremmest vurdere, hvad der er forsvarlige forhold at arbejde under:

Arbejdsmiljøloven §50 – Arbrejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Arbejdsmiljøloven §51 – Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

Der kan kun i særlige tilfælde dispenseres fra hviletidsbestemmelserne. Det er fx i nødsituationer eller arbejde vedrørende forsyningspligten.

Læs mere om hviletid og fridøgn her:

Hvis du er i tvivl om reglerne for hviletid og fridøgn, så tag fat i din lokalafdeling.

Find din lokalafdeling

Du er her

Fysisk arbejdsmiljø

Det fysiske arbejdsmiljø er det, vi kan sanse – se, høre, lugte og mærke i forbindelse med udførelsen af arbejdet.