Organisationsfjendtlige handlinger vækker bekymring i fagbevægelsen

”I have a big trust issue with you. You spoke with Dansk El-Forbund. That is why they called me. I can not trust you again. Your last day working for me will be on Friday.”

Sådan lød beskeden fra chefen i en mindre dansk virksomhed til en ung polsk elektriker, der havde meldt sig ind i Dansk El-Forbund (DEF), som efterfølgende sendte et krav om overenskomst til virksomheden. Det skriver fagbladet Elektrikeren.

Samtalen er dokumenteret på en lydoptagelse, der blev brugt som bevis i den faglige sag, der tager fat om et stigende problem i særligt byggebranchen, som også beskæftiger mange udenlandske kolleger. At fyre en medarbejder for at være medlem af en fagforening kaldes ’organisationsfjendtlig adfærd’ og blev forbudt i forbindelse med en aftale – kaldet ’arbejdsmarkedets grundlov’ – der blev indgået af arbejdsmarkedets parter for mere end 120 år siden.

Et stigende problem

Ifølge advokat i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Dennis Schnell-Lauritzen er problemet med virksomheder, som udøver organisationsfjendtlig adfærd, voksende på det danske arbejdsmarked.

– Vi oplever desværre et stigende antal faglige sager om organisationsfjendtlige handlinger. Det er en meget bekymrende udvikling blandt virksomheder i særligt byggebranchen. En af udfordringerne med sagerne er, at de kan være meget svære at føre bevis for, forklarer Dennis Schnell-Lauritzen.

Han har for nylig hjulpet DEF med at føre den faglige sag om den polske elektriker, der blev fyret efter at have meldt sig ind i fagforeningen. Den officielle begrundelse for fyringen, der blev behandlet på et hasteindkaldt fællesmøde mellem DEF, Tekniq Arbejdsgiverne, DA og FH, var ’mangel på arbejde’. Men som samtalen, der blev optaget af elektrikeren, afslørede, så handlede fyringen om, at chefen havde ’mistet tilliden’ til elektrikeren, fordi han havde meldt sig ind i fagforeningen.

Frygt for fagforeningen

– Normalt skal man passe på med at optage samtaler eller møder med chefen, da det kan betragtes som en misligholdelse af medarbejderens loyalitetspligt, men hvis vi ikke havde haft lydoptagelsen, så havde det været svært for os at føre bevis i sagen, forklarer forbundssekretær i DEF Martin Frank Frederichsen, der er bekymret for den stigende ’anti-fagforeningskultur’ blandt virksomheder i byggebranchen.

– Meget af frygten for at melde sig ind i fagforeningen blandt vores udenlandske kolleger handler jo dybest set om manglende kendskab til den danske model. Derfor handler vores organiseringsindsats i høj grad om oplysning og fortællingen om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, siger forbundssekretæren.

Den polske elektriker i den faglige sag har nu fået tilkendt en godtgørelse på 30.000 kroner, som skal betales af virksomheden. Han har i dag fået nyt arbejde i en virksomhed, hvor han trives med sine kolleger og arbejder på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Han er også aktiv i Den Polske Faglige Klub for polske håndværkere under Byggefagenes Samvirke, som er et samarbejde mellem fagforeninger inden for byggefagene.

Social dumping og organisering

En af dem, der møder rigtig mange udenlandske kolleger i sit daglige arbejde, er den polskfødte faglige konsulent i DEF’s afdeling København og tolk for Byggefagenes Samvirke, Robert Olejnik. Han har arbejdet med social dumping og organisering af udenlandsk arbejdskraft gennem 18 år.

– Generelt er vores oplevelse på tværs af fag og brancher, at mange af vores udenlandske kolleger er bange for at melde sig ind i fagforeningen. De frygter at blive fyret, hvis arbejdsgiveren finder ud af det. Vores svar til kollegerne er selvfølgelig, at man i Danmark ikke har pligt til at fortælle sin arbejdsgiver, at man står i en fagforening, og at de fleste arbejdsgivere godt ved, hvordan det danske arbejdsmarked er skruet sammen: Arbejdsgivere er medlemmer af arbejdsgiverorganisationer, og arbejdstagere er medlemmer af fagforeninger, forklarer Robert Olejnik.

Styrken i fagligt fællesskab

– Mange af vores udenlandske kolleger synes umiddelbart, at det er mange penge, der skal betales til fagforeningen. De oplever den som dyr, fordi de ikke er klar over, hvordan man kan gøre brug af sin fagforening, og fordi de måske ikke er klar over, at der er skattefradrag for fagforeningskontingentet. Vi har i fagbevægelsen – også blandt vores danske kolleger – en fælles opgave i at forklare de udenlandske kolleger, at vi kun kan indgå gode aftaler om løn- og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne, fordi vi alle sammen er en del af et fagligt fællesskab i fagforeningen, siger Robert Olejnik.

Han håber, at flere udenlandske elektrikere fremover kommer til at deltage på det kursus om det danske arbejdsmarked, der udbydes af 3F gennem Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), som DEF er en del af.

OK23: Bedre muligheder for organisering

Med de nye overenskomster på det private arbejdsmarked – OK23 – er der kommet bedre muligheder for at udøve paragraf 1 i hovedaftalen på det danske arbejdsmarked, nemlig retten til at organisere sig i fagforeninger.

I elektrikernes nye overenskomster er det aftalt, at tillidsrepræsentanter får ret til at møde nye medarbejdere i arbejdstiden for at informere om Dansk El-Forbunds (DEF) indsats på arbejdspladsen. Det kan for eksempel ske ved en introduktionsdag.

Den nye rettighed giver tillidsrepræsentanterne bedre muligheder for at sikre, at de nye kolleger er medlemmer af DEF, ligesom de kan fortælle de nye kolleger om samarbejdet i virksomheden.

Protokollatet om ’styrkelse af tillidsrepræsentanternes rolle’ fastslår også, at valg af tillidsrepræsentant kan foregå i arbejdstiden. Dette aftales lokalt. Den nye rettighed giver også bedre muligheder for at få valgt tillidsrepræsentant i virksomheder, der endnu ikke har en tillidsrepræsentant.

Du kan se mere om de nye muligheder i overenskomsten på temasiden OKdef.dk. 

Om ’arbejdsmarkedets grundlov’:

Den mest omfattende arbejdskamp i Danmark nogensinde sluttede i 1899 med, at arbejdstagerne i LO (i dag FH) og arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) indgik Septemberforliget. Her blev parterne enige om de grundlæggende spilleregler for arbejdsmarkedet, der er beskrevet i hovedaftalen, som også kaldes for ”arbejdsmarkedets grundlov”.

Her fastslås arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og arbejdstagernes ret til at organisere sig i fagforeninger. Aftalen indeholder også et forbud imod ”organisationsfjendtligt adfærd”, såsom at afskedige medarbejdere, fordi de melder sig ind i en fagforening eller vil vælge en tillidsrepræsentant.