Personlige værnemidler

Personlige værnemidler er nødvendige de steder, hvor der er risiko for, at du kan komme til skade her og nu eller risiko for nedslidning af dele af din krop over tid.

Dit arbejde skal tilrettelægges på en sådan måde, at du ikke skal anvende personlige værnemidler. Men det er ikke altid muligt.

Personlige værnemidler er, som det ligger i ordet, "personlige" og derfor dit eget værnemiddel, som du ikke skal dele med andre. Når du skal bruge personlige værnemidler, er det din arbejdsgiver, der skal betale.

Du skal altid bære det personlige værnemiddel, som er påbudt på arbejdspladsen.

Mere om personlige værnemidler

Hjelm

Du skal bruge hjelm, hvis du arbejder i flere højder/niveauer eller i mast.

Arbejdstilsynet om beskyttelseshjelm

Høreværn

Støj skal så vidt muligt fjernes eller reduceres ved kilden, så det ikke er nødvendigt at bruge høreværn. Unødig støj skal reduceres eller fjernes, hvor det er muligt.

Er det ikke muligt, skal du bruge høreværn, hvis støjbelastningen er på 85 dB(A) eller derover, samt ved en spidsbelastning ved 137 dB eller derover.

Det anbefales, at du bruger høreværn, allerede hvis støjbelastningen er højere end 80 dB(A) eller i øvrigt er generende. I dette tilfælde skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed.

De er overordnet set 2 typer af høreværn: ørekopper og ørepropper.

Ørekopper
Der er forskel på ørekoppers dæmpning, specielt overfor lavfrekvent støj. Der findes særligt kraftige kopper, der er særligt effektive over for denne støjtype. Elektroniske høreværn er sædvanligvis ørekopper med mikrofoner på ydersiden og højttalere på indersiden, så lyden udenfor gengives inde i høreværnet. Elektronikken i høreværnet skruer ned for høje lydstyrker, mens lyd med lavt niveau gengives uændret.

Ørepropper
Ekspanderende propper trykkes sammen og placeres i øregangen. Hvis de er placeret rigtigt, giver de en god dæmpning.

Formstøbte propper er forsynet med bløde flanger, der presser mod øregangen. De giver sædvanligvis en dæmpning, der ligger under gode ekspanderende propper.

Individuelt tilpassede propper bliver fremstillet efter et aftryk af øregangen. Nogle typer har en udskiftelig ventil, så dæmpningen kan ændres.

Bøjlehøreværn er to ørepropper på en bøjle. Nogle typer sidder kun på kanten af øregangen. De bør kun bruges ved lave lydniveauer. Andre er kegleformede og skal trykkes sammen, inden de sættes ind i øregangen.

Hent vejledning fra BFA Industri om valg og anvendelse af høreværn.

Arbejdstilsynet om høreværn

Sikkerhedsbriller

Du skal bruge sikkerhedsbriller, når der er risiko for partikler, støv eller stænk i øjnene eller påvirkninger fra syrer og gasser.

Der findes tre typer sikkerhedsbriller; almindelige værnebriller, kapselbriller og ansigtskærm/visir.

Almindelig værnebrille
Du kan ofte få de almindelige værnebriller med sidebeskyttelse, som øger beskyttelsen mod omkringflyvende partikler og strejflys.

Kapselbrille
Kapselbrillen slutter tæt til dit ansigt, og du kan bære de større modeller uden på almindelige briller.

Ansigtsskærm/visir
Ansigtsskærm/visir dækker og beskytter dine øjne og dele af dit ansigt.

Arbejdstilsynet om øjenværn

Værnefodtøj

Du skal bruge sikkerhedssko, hvor der er risiko for klemning eller for fodskade fra faldende genstande. Fx hvor der håndteres eller arbejdes med tunge og uhåndterlige genstande.

Hvilke krav dine sko skal opfylde afhænger af, hvor du arbejder. Der findes derfor en række forskellige typer af sikkerhedssko med forskellige supplerende værneegenskaber.

Værnesål
Du skal bruge værnesål, hvor der er risiko for at træde spidse eller skarpe emner, fx søm og glasskår, op i foden gennem en almindelig sål.

Skridhæmmende såler
Du skal bruge skridhæmmende såler, hvor man er udsat for skridfare. Skridfaren er bestemt både af gulvets overflade og af fodtøjets såler. Værnefodtøj med skridhæmmende såler kan fx være nødvendigt i fødevareindustrien, i køkkener og på sygehuse.

Kemikaliebestandigt værnefodtøj
Du skal bruge kemikaliebestandigt værnefodtøj, hvor der er risiko for at træde i kemikalier, fx olier, syrer eller baser.

Antistatisk gnistsikkert værnefodtøj
Du skal bruge antistatisk gnistsikkert værnefodtøj, hvor der kan være eksplosive gasser, dampe eller støv i luften, fx ved arbejde på skibe med olietanke, på olieraffinaderier samt på operationsstuer.

Værnefodtøj med brandhæmmende egenskaber
Du skal bruge værnefodtøj med brandhæmmende egenskaber, hvor man er ud sat for stærk strålevarme, gløder, stænk af flydende metal e.lign., fx i støberier.

Arbejdstilsynet om værnefodtøj

Åndedrætsværn

Som udgangspunkt skal luftforureningen fjernes ved kilden. Hvis det ikke er muligt, skal du bruge åndedrætsværn.

Åndedrætsværnet skal vælges, så det passer til den konkrete arbejdsopgave, så det beskytter mod indånding af forurenet luft. Derfor er det vigtigt, der vælges åndedrætsværn efter art og koncentration af forureningen.

Der findes to hovedtyper åndedrætsværn: Filtrerende åndedrætsværn og luftforsynet åndedrætsværn.

Filtrerende åndedrætsværn (støvfilter – beskytter ikke mod gasser og dampe)
På selve masken er monteret et filter, som filtrerer den forurenede luft på stedet.

Partikelfiltre inddeles i tre klasser:

P1 laveffekt-filter
P2 middeleffekt-filter
P3 højeffekt-filter

Gasfiltre inddeles i tre klasser:

Klasse 1 lavkapacitets-filtre
Klasse 2 middelkapacitets-filtre
Klasse 3 højkapacitets-filtre
Du må benytte filtrerende åndedrætsværn 3 timer om dagen.

Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal du allerede fra arbejdets begyndelse benytte enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn.

Et filtrerende åndedrætsværn kan således være forsynet med en turboenhed (blæser), dvs. en batteridrevet motor, der gennem et filter blæser luft ind i åndedrætsværnet. Det gør det nemmere at trække vejret end med filtrerende åndedrætsværn uden turboenhed.

Luftforsynet åndedrætsværn
I denne type åndedrætsværn er der lufttilførsel til masken.

Du må bruge luftforsynet åndedrætsværn og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) en hel normal arbejdsdag. Du skal holde pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. Arbejde, der ikke kræver brug af åndedrætsværn, kan udføres i disse pauser.

Ved asbest-arbejde og arbejde med kodenummererede produkter bliver tiden reduceret til 6 timer, hvor det luftforsynede åndedrætsværn må benyttes.

Luftforsynet åndedrætsværn skal altid vælges, når

der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 pct. ilt) i indåndingsluften.
luftforureningen forekommer i høje koncentrationer.
luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt.
der ikke findes et filter, der er egnet til forureningen.
der ikke kan findes masker, som slutter tæt, fx på grund af skæg, ansigtsform eller briller, og der ikke anvendes turboudstyr. Der må da vælges luftforsynede masker med overtryk eller hætter.
en person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn og ikke anvender turboudstyr.
arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden i filtret, og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) ikke kan bruges.
det i øvrigt foreskrives i arbejdsmiljølovgivningen.
når advarselsegenskaber som lugt/smag af luftforureninger er dårlige.

Det skal du være opmærksom på
Du skal være opmærksom på, om arbejdet kræver andre værnemidler, som kan være med til at påvirke åndedrætsværnets funktion i negativ retning.

Unge under 18 år må højst beskæftige sig 4 timer dagligt med arbejde, hvor der benyttes luftforsynet åndedrætsværn, og hvor arbejdet er et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Arbejdstilsynet om åndedrætsværn

Handsker

Handsker skal vælges efter, hvad det er, at de skal beskytte imod. Er det almindeligt snavs og skidt, der er grunden til, at man bruger handsker, er der ikke krav om, hvilke handsker du skal bruge.

Men når der er risiko for kontakt med stoffer og materialer (kemi), så er der krav til hvilke handsker, der skal bruges. Handskens materiale skal:

Have en overflade som afviser kemikaliet, så det ikke trænger igennem handsken
Ikke kunne opløses af kemikaliet efter længere tids brug
Kunne tåle den slitage som arbejdet medfører

Vejledninger:

Faldsikring

Faldsikringsudstyr bruges til at standse eller hindre fald. Der er forskellige krav til udstyret, afhængig af om det er beregnet til frit fald eller til at forhindre et fald.

Du skal bruge faldsikring, når:
Der er risiko for fald og frit fald
Ved brøndarbejde for at hejse personen op ved ildebefindende eller tilskadekomst

Brug af faldsikringsudstyr er en nødløsning og beregnet til kortvarigt arbejde, normalt ikke over 4 mandetimer for opgaven. Faldsikringsudstyr må kun anvendes, hvor det ikke er muligt at sikre mod fare for nedstyrtning ved brug af egnede tekniske hjælpemidler, fx rækværk, stillads eller personløfter.

FALDSIKRINGSUDSTYR TIL AT STANDSE FALD

Hvor der er risiko for frit fald, skal der bruges sele og sikkerhedsline til at fange ved styrt. Støttebælte må ikke bruges til at standse et fald. Selen skal monteres, så den sidder tæt på kroppen. Linen skal fastgøres i faldselen, så personen hænger lodret efter fald. Linen skal kunne absorbere den faldenergi, som opstår i faldet, og skal derfor være falddæmpet. Linen inklusive falddæmpende anordninger må ikke overstige 2 m.

FALDSIKRINGSUDSTYR TIL AT HINDRE FALD

Hvor der ikke er risiko for frit fald, kan der bruges et støttebælte, som linen fastgøres i. Linen kan være en regulerbar støttestrop. Længden af linen må ikke overstige 2 m. Fald med dette udstyr må ikke overstige 0,5 m. Sænkes eller løftes en person, fx i brønde og tanke, skal der bruges sele og line, som til standsning ved frit fald. I tilfælde af ildebefindende skal personen kunne evakueres med et hejsespil.

Faldsikringsudstyret skal have gennemgået eftersyn efter leverandørens anbefalinger, dog mindst én gang årligt af en kompetent person anvist af producenten. Årligt eftersyn kan ses af mærkat eller synlig plombe på udstyret eller af kontrolkortet.