Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø er de psykiske og sociale faktorer, der påvirker den ansatte i forbindelse med jobbet.

Elektrikerne skal have et godt psykisk arbejdsmiljø, men sådan er det desværre ikke altid.

Er det psykiske arbejdsmiljø godt, udfører medarbejderne deres arbejde bedre uden at blive syge og nedslidte. Et godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for større produktivitet, bedre kundeservice og øget innovation.

Det behøver ikke at være svært at arbejde med psykisk arbejdsmiljø – men for at det bliver bedre, skal der tages hul på det.

Du kan f.eks. tage fat i din arbejdsmiljørepræsentant, som kan tage psykisk arbejdsmiljø op i arbejdsmiljøorganisationen (AMO), så I på arbejdspladsen kan få et samarbejde om det gode psykiske arbejdsmiljø.

Forskning i psykisk arbejdsmiljø har vist, at 6 forhold har særlig betydning for kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø. De kaldes for de 6 guldkorn og er:

Krav i arbejdet (balancen mellem krav og ressourcer)
Indflydelse på eget arbejde
Social støtte fra kolleger og ledelse
Mening i arbejdet
Forudsigelighed om de store linjer
Belønning (løn, karriere, anerkendelse)

Læs mere om psykisk arbejdsmiljø her:

Psykisk arbejdsmiljø

Stor arbejdsmængde og tidspres

Stor arbejdsmængde og tidspres. Begge dele er formentlig velkendte fænomener blandt mange elektrikere, hvor jobsituationen for øjeblikket er rødglødende.
Stor arbejdsmængde og tidspres, som i daglig tale nok mest bliver kaldt for arbejdspres, handler om, at du eller andre på din arbejdsplads, er nødt til at arbejde hurtigt eller mange timer for at nå dine arbejdsopgaver. For eksempel hvis du eller dine kollegaer ofte arbejder i højt tempo, at du eller dine kollegaer har svært ved at få tid til at holde pauser, eller at der tit er lange arbejdsdage.
Det kan være både udviklende og motiverende at have travlt på jobbet. Men kun i kortere tid. Hvis det står på i længere tid, kan det have alvorlige konsekvenser for dig eller dine kollegaers helbred.
Selv om man kender sig selv godt, kan stor arbejdsmængde og tidspres gøre, at stress kommer snigende, og kan hvis det står på længe, for eksempel øge risikoen for langvarig stress. Derfor er det vigtigt både at holde øje med sig selv, men også sine kolleger omkring en, hvis de begynder at opføre sig på en anden måde, end de plejer. Nedenfor her kan du se, hvilke konsekvenser stor arbejdsmængde og tidspres kan få. Så vær opmærksom på din kollega, hvis han eller hun udviser følgende tegn.

Mulige konsekvenser:
•   Koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og manglende overblik.
•   Øget risiko for arbejdsulykker.
•   Nedsat humør og øget irritabilitet.
•   Oplevelse af faglig utilstrækkelighed.
•   Tendens til at isolere sig socialt og manglende overskud til aktiviteter uden for arbejde.
•   Svært ved at slippe tanker om arbejdet uden for arbejde.
•   Søvnproblemer.
•   Langvarig stress.
•   Angst og depression

Læs meget mere om stor arbejdsmængde og tidspres i vejledningen, hvor der også er eksempler på, hvordan udfordringer kan løses.

Stor arbejdsmængde og tidspres - Arbejdstilsynet (at.dk)

Kampagne: Forebyg stress - Arbejdstilsynet (at.dk)

Stress

Stress er ikke en sygdom, men en tilstand og kroppens reaktion på en belastning.

Kortvarig stress kan gøre os i stand til at yde en ekstra indsats både fysisk og psykisk, fx når vi har en opgave, der skal være færdig til en deadline, eller løber efter bussen, som er ved at køre fra os, eller er til eksamen eller jobsamtale. Kortvarig stress er derfor helt normalt og hensigtmæssigt.

Langvarig stress giver derimod både fysiske og psykiske symptomer og kan resultere i sygdom.

Typisk er det en ubalance, der skaber stress. Når vi synes, at vi ikke kan magte det, vi skal. Den negative side af stress opstår, når de krav eller udfordringer, som omgivelserne stiller os, eller vores krav til os selv overstiger de muligheder og ressourcer, vi selv har til rådighed.

Krav og udfordringer	Ressourcer
Urealistiske krav Uklare roller Store forandringer Høj kompleksitet Vanskeligt samarbejde	Tid Energi / overskud Kompetencer Støtte Kolleger Netværk

Hold øje med jeres kollegers adfærd, stress kommer nemlig sjældent ud af det blå, men udvikler sig gradvist værre, når der opstår en ubalance.

Ved at kende de typiske signaler kan du måske blive opmærksom på en kollega, inden det går helt galt.

Med stresstrappens trin har du mulighed for at fange signaler i tide.

Billede illustrerer stress-trappen udviklet af Marie Kingston og Pernille Pedersen

Stresstrappen udviklet af erhvervspsykolog Marie Kingston og postdoc Pernille Pedersen, Stop Stress – håndbog for ledere (2016)

Illustration: Dansk El-Forbund, efter Viden På Tværs

Læs mere om stress her:

Krænkende handlinger – herunder mobning og chikane

Definition:

Ved krænkende handlinger forstås, at en eller flere personer i virksomheden groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer i virksomheden for mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd i arbejdet. Adfærden skal opfattes som nedværdigende af den eller de udsatte.

Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet. Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle. Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan fx omfatte:

Tilbageholdelse af nødvendig information
Sårende bemærkninger
Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver
Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab
Angreb mod eller kritik af ansattes privatliv
At blive råbt ad eller latterliggjort
Fysiske overgreb eller trusler herom
Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale
Nedvurdering af ansattes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence
Krænkende telefonsamtaler
Krænkende skriftlige meddelelser, SMS, billeder og videoer, herunder på sociale medier
Ubehagelige drillerier
Nedvurdering, fx på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning
Udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder for andre.

Bemærk, at listen ikke er udtømmende.

Det er uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central.

Særligt om seksuel chikane
Krænkende handlinger kan forekomme som seksuel chikane. Krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være:

Uønskede berøringer
Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem
Sjofle vittigheder og kommentarer
Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
Visning af pornografisk materiale.

Bemærk, at listen ikke er udtømmende.

Vær opmærksom på her, at omgangstonen ikke længere er relevant i spørgsmålet om der er tale om krænkende handlinger eller ej, men vil være en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Læs mere om krænkende handlinger her:

Vold og trusler

Fysisk vold

Fysisk vold er angreb mod kroppen, fx overfald, forsøg på kvælning, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt.

Psykisk vold

Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, fx trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie eller venner, eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele. Trusler kan også udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger henover halsen eller i form af tegninger.

Vold kan også være via digitale medier

Psykisk vold og trusler om vold kan også udøves via sms, e-mail, sociale medier og hjemmesider. Psykisk vold via digitale medier benytter sig af de samme mekanismer som andre former for psykisk vold. Den påvirker ofrets selvfølelse og skaber angst og uro. Den digitale psykiske vold kan virke ekstra stærk – ikke mindst, hvis den er anonym.

Kan vold og trusler føre til stress?

Det kan være stressende at have et arbejde med stor risiko for traumatiske begivenheder, herunder vold og trusler om vold. Ofte vil alene bevidstheden om risikoen for fx vold være stressende, ikke mindst hvis medarbejderen oplever, at virksomheden ikke har en effektiv politik mod problemet. Det gælder især i forbindelse med alenearbejde.

Bliver du udsat for vold eller trusler i dit arbejde?

Tal med din arbejdsmiljørepræsentant eller nærmeste leder, hvis du bliver udsat for vold eller trusler i dit arbejde.

Læs mere om vold og trusler her:

Social kapital

Virksomhedens sociale kapital er den værdi og de resourcer, der findes i samarbejdsrelationerne på en arbejdsplads. Det udmønter sig blandt andet som tillid til hinanden, høj grad af fælles selvtillid, sammenhold og fælles forståelser af arbejdsopgaver og mål. Alt sammen forhold der styrker kvaliteten, produktiviteten, innovationen og trivslen.

Social kapital bliver dannet på enhver arbejdsplads i samspillet mellem medarbejdere og ledere – både gennem spontane og planlagte handlinger. Samtidig bliver den sociale kapital hele tiden udfordret af fx ændringer i organisationen, udskiftning af lederen, nye kolleger. Derfor er den sociale kapital i virksomhederne i konstant udvikling.

Social kapital findes i tre forskellige typer af samarbejdsrelationer:

Relationer i de enkelte teams – disse kaldes den samlende social kapital: Medarbejderne har hyppig og direkte kontakt. De taler med hinanden og ser, hvad hinanden laver.
Relationer mellem teams – disse kaldes den brobyggende social kapital: Medarbejderne har ofte men ikke altid kontakt. Kontakten kan også ske via brobyggere.
Relationer mellem medarbejdere og ledelse – disse kaldes den forbindende social kapital: Både relationer mellem medarbejdere og den nærmeste leder og mellem medarbejdere og den overordnede ledelse

Social kapital er helt unik i den forstand, at man ikke kan købe sig til social kapital. Social kapital kan kun udvikles mellem medarbejdere og ledere på arbejdspladsen.

Det handler ikke om personernes egenskaber, men egenskaberne i de relationer og grupper, personerne deltager i.

Læs mere om social kapital i linket nedenfor:

BFA-I: Social kapital

Du er her

Psykisk arbejdsmiljø