Tillidsportalen
Digitalt værktøj for tillidsvalgte i Dansk El-Forbund
Savner du et overblik over, hvem du er tillidsvalgt for? Eller en nem og hurtig adgang til overenskomsten? Måske søger du viden, der kan styrke dig i rollen som tillidsvalgt?
Find informationerne på Tillidsportalen - Dansk El-Forbunds digitale platform for tillidsvalgte. Tillidsportalen henvender sig til både arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter og er udviklet for at lette arbejdet som tillidsvalgt ude på arbejdspladsen.
Sådan logger du ind på Tillidsportalen
Gå til Tillidsportalen her: tillidsportal.def.dk
Login med NemID / MitID eller brugernavn og kodeord.
Har du problemer med login, bedes du kontakte din afdeling.
Udviklet af tillidsvalgte for tillidsvalgte
Tillidsportalen tilbyder skræddersyet viden til tillidsvalgte. For at sikre, at vi rammer behovene, er værktøjet udarbejdet og testet sammen med en gruppe tillidsvalgte.
Hvad kan Tillidsportalen tilbyde?
- Du kan få et opdateret overblik over dine kolleger – fx se nyansættelser og blive adviseret om kollegaers mærkedage.
- Du kan få en direkte adgang til jeres overenskomst.
- Du kan blive klædt på i rollen som tillidsvalgt.
Planen er at videreudvikle og udvide værktøjet, blandt andet baseret på de tilbagemeldinger, vi får. I Tillidsportalen er der en feedback-knap, som du er velkommen til at bruge, hvis du har kommentarer til værktøjet eller hvis der er fejl på listen over medlemmer. Du kan også kontakte din afdeling, hvis du har spørgsmål.
Vigtig info om behandling af persondata
Inden du logger in bedes du orientere dig om GDPR-retningslinjerne (persondataforordningen):
GDPR for arbejdsmiljørepræsentanter i Tillidsportalen
GDPR for tillidsrepræsentanter i Tillidsportalen